Epistaxis

68-årig mand d. 4/4 oplevet at få næseblod da han pillede sig i næsen. Har forsøgt at komprimere, men er ikke ophørt. Har ikke fornemmelse af at blodet løber ned i ganen. Har ikke kastet blod op.

Kendt med AFLI, HT og hyperkolesterolæmi.
Medicin: Pradaxa, Enalapril, Simvastatin

Objektivt
VKO. God AT. Pæne farver. Normopnøisk, normofrekvent.
Ant. rhinoskopi: Pågående blødning fra hø. vestibulum nasi. Ingen blødning i ve. næsebor.
Cavum Oris: Upåfaldende udseende af slimhinde. Ingen pågående blødning i oropharynx.

Paraklinik
BT 173/103 P 87 SAT 98%
Venøs gas: Hgb 8.3

Plan
Pågående blødning. Opnåes ikke hæmostase ved kompression.
     Rp. Rapid Rhino
som blæses op med 7 ml luft, hvorved blødning ophører.

Skriftlig og mundtlig info. ift. fjernelse af Rapid Rhino. Aftaler at patienten søger ØNH i morgen (Rapid Rhino må være anlagt i 24 timer)(1).
Fornyet kontakt ved re-blødning, infektionstegn, forværring eller andre spørgsmål.
Patienten er informeret om, forstår og accepterer ovenstående plan og behandling.

Info
OBS! Rapid Rhino blødgøres i sterilt vand (ikke saltvand).

>90% af næseblødninger er anteriore og stammer fra plexus Kiesselbach.(2)

Langt de fleste blødninger vil stoppe for kompression. Det er vigtigt at patienten instrueres korrekt i dette: Komprimeres kraftigt med fingerpulpa af 1. og 2.(/3.) lige distalt for den benede del af næsen. Der komprimeres således at mest muligt at fingerpulpa trykker på næsen. Det kan kræve længerevarende kompression (15-20 min.) – særligt hvis patienten er i blodfortyndende.

Sikker korrekt lejring af patienten. Siddende med hovedet let foroverbøjet. Patienten er ofte nervøs over at have en næseblødning der kræver at skulle på hospitalet. Skab rolige rammer omkring patienten da et fald i blodtryk ofte vil bidrage til at hæmostasen sikres.

Ved pågående større blødning sættes patienten på overvågning, og man kan supplere med en venøs gas for at få hæmoglobin. Der kan også tages reelle blodprøver med koagulationstal hvis indiceret (leversygdom, vitamin-K antagonist, koagulopatier o.l.)

Referencer
(1) VIP Instruks: Epistaxis, Behandling og pleje af patienter med. Øre-, Næse-, og Halskirurgisk og Audiologisk Klinik, Rigshospitalet.
(2) Schlosser, R. J. – Epistaxis, N Engl J Med 2009;360:784-9